24. juni 2016 - FØRSTE ÅRGANG EUX-STUDENTER 2016

Sommeren 2016 dimitterede de første EUX-studenter. TV-midtvest på pletten og talte med to af eleverne. Se klippet HER.

EUX-dimissionstalen
Kære lærere, forældre og mine medstuderende – først stort TILLYKKE alle sammen.

2, 3 og for vores vedkommen 4 år er nu gået og hvad har vi fået ud af det? En hat der har fulgt os i løbet af ugen og nok vil forblive på hovedet de næste par dage til endnu flere festligheder. Er det virkelig det? Næppe – vi har fået os en kuffert fyldt op med redskaber til at klare os på vores videre vej, hvilken vej må tiden vise.

Der er i dag mange forskellige klasser tilstede – alle sammen har vi haft hver vores bevæg grunde for at vælge den retning vi nu en gang gjorde. I de år vi har været elever på gymnasiet, har vi alle haft til fælles at målet var at nå til i dag – få huen på og få vores eksamens papir i hånden så vi igen kunne være frie. En anden ting vi har haft som fællesnævner har været sociale arrangementer som gymnasiet har lagt hus til, og det har selvfølgelig været gode tider som for de fleste vil stå klar i erindringerne. Men hvad jeg tror, har været endnu mere vigtigt for vores gymnasietid, og hvordan vi kommer til at huske den fremover, er de rammer der har været i vores hverdag; det personale og lærere der er på Viborg gymnasie og HF. For det er dem vi har brugt det meste af vores tid med, og det er derfor også de mennesker som har været med til at forme os rent fagligt, og i mange tilfælde også personligt.

Et stort tak skal lyde til dem alle sammen – vi i 4. L vil gerne først undskylde over for alle at kantinen har været presset de dage vi har været på skolen og det ikke har været nemt at komme til.
Også først et undskyld overfor Kantine Lars – vi ved at du har haft lidt svært ved at vænne dig til den mængde mad 20 drenge kan fortære, men selvfølgelig også et stort tak til dig for at tage kampen op!

 

Vi er alle sammen forskellige både som det enkle individ men og så som klasse – Gymnasiet rummer 70 % piger og resten kalder sig mænd . . . I 4. L er der 77 % mænd og resten piger – Her skiller vi os som klasse meget ud, men også som individ har vi skilt os mere ud.
Vi begyndte for 4 år siden også på en erhvervsuddannelse og har alle haft og har et klart mål om hvad vi ville – Vi har gjort det politikerne vil have os alle sammen til – så hurtigt igennem systemet så vi igen kan bidrage til samfundet. Vi har nu ret til at søge om kontanthjælp!!!

Lige meget hvilken vej i alle sammen vælger synes jeg i skal tage det helt roligt og så nyde de sidste par dage med fester og hyggelige stunder med jeres kammerater! Derefter vil virkeligheden indhente jer alle.

Endnu en gang et kæmpe tillykke med huen alle sammen!